02 september 2014

The bigger picture







































I går morges lå der 6 ubesvarede opkald og en sms på min mobil.. Min mor og min faster havde ringet og min faster havde sendt en sms, hvor hun skrev, at jeg skulle ringe til min mors mobil NU og at det var vigtigt.. Først tænkte jeg, at der var sket min farmor noget.. og så nåede jeg ikke at tænke så meget mere, for jeg skyndte mig bare at ringe min mor op.. Uden at nå at tænke, at det ikke var særlig logisk, at det var min mor jeg skulle ringe til og ikke min far.. Min mors mobil er aldrig tændt og hun har den aldrig med nogle steder....

Min far var blevet indlagt på Rigshospitalet med en blodprop i hjertet!! Jeg har aldrig været så bange!! Jeg skyndte mig at ringe til Kæreste Morten, som lige var mødt på arbejde i Saxo Bank.. Han smed bare hvad han havde i hænderne og kørte med det samme.. Jeg ringede til Mie for at høre, hvad hun havde tænkt sig.. Vi aftalte hurtigt, at Morten kørte ned og byttede til sin mors bil (hans egen er en gulplade bil så vi kunne ikke være der alle 3).. Og så mødtes vi i Vordingborg for at kører ind til Rigshospitalet..

Da vi var lige ved at være derinde ringede min far og fortalte, at han var ok.. Åh sikke en lettelse!! Hvis ikke vi havde fået det opkald, så havde jeg bedt Morten om at smide bilen midt på græsplænen!! Der var INGEN parkeringspladser!!!! Vi endte med at tage en personaleparkering og sked på bøden på 510 kroner! 

Da vi nåede op til min far (btw hvorfor har de 6 elevatorer, når det kun er 2 der kører ad gangen???) lå han i sengen og var fyldt med ledninger og slanger, men han så ud til at være frisk nok og han var også lidt oppe og gå.. Pyh det var helt rart at se, at han var ok!! Han fyrede endda sine dårlige jokes af ;) Sikke en lettelse!

Jeg er så glad for at Morten gad kører hele vejen fra Kbh til Vordingborg og tilbage til Riget for at køre hjem igen!! Og forresten fik vi overraskende nok ingen bøde ;) 

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på alle de små ligegyldige ting jeg kan blive sur over eller irriteret over.. Det betyder slet ikke noget.. Det sætter virkelig tingene i perspektiv, når der sker sådan noget her..! Opvasken kan godt få lov at stå lidt.. og hvad så om her roder lidt.. Det er jo skide ligemeget! Og lige sådan med mit vægttab.. og hvad så om jeg har taget 1 kg på!! Det skal nok ryge igen.. Lad nu vær med at blive i så dårligt humør over det.. Nyd livet.. Det er kun til låns....

3 kommentarer:

  1. Præcis. Det er for dårligt, at der skal sådan noget til, for at man værdsætter de små ting mere. Tanker til dig og familien og god bedring til farmand <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :) Han kommer hjem i morgen!! :D Pyha er SÅ lettet over, at der ikke skete mere.. han er sluppet så heldigt fra det!!
      Og ja nogle gange skal der åbenart noget vildt til, før man indser, at man går i lidt for små sko somme tider.. :)

      Slet
  2. Sikke en skræmmende oplevelse. Varme tanker til dig og familien!

    SvarSlet