08 august 2014

Dag 8 - Vejning







































I dag var det veje-dag! Jeg var virkelig spændt på, hvor meget jeg havde nået at tabe mig, selvom jeg jo har haft en idé, da jeg ikke helt har kunnet holde mig fra vægten.. Alligevel blev jeg positivt overrasket, da vægten i morges viste 73,8 kg!!! Det er et vægttab på 2,2 kg på en uge - for en uge siden stod vægten på 76 kg.. Så jeg har nærmest fløjet på en lyserød sky hele dagen og været helt vildt glad og lykkelig.. ;)

Og jeg tillod mig at spise lidt flere kalorier end jeg ellers har gjort i løbet af ugen.. Jeg har fået en fuldkornsbolle med lidt smør og ost til morgenmad og en banan ved frokosttid og så er jeg taget hjem til Tvilling Mie, hvor vi har delt en pizza og en flaske rødvin! Nu har jeg ondt i maven på den ufede måde.. og så er spørgsmålet jo om det var det værd...? Jeg har det lidt som om, at jeg ville have været lige så tilfreds med en salat.. Og så ville jeg slippe for at have ondt i maven nu.. Den er helt oppustet og hård.. Av... :/

Heldigvis skulle der ikke rigtig noget overtalelse til, før Mie gik med til at få røræg til morgenmad og salat til frokost i morgen ;) Så jeg ved, at jeg kommer tilbage på rette spor igen med det samme!

Men der skal altså være plads til lidt hygge og lækkert ind imellem ellers kører jeg bare sur i det hele.. Det har jeg prøvet lidt for mange gange før.. Alligevel sidder jeg lidt med følelsen af at jeg har ødelagt det hele.. selvom jeg ved, at jeg har forbrændt nok kalorier til at det er ok, at spise det jeg har spist i dag! Jeg er sikker på det nok bliver bedre i morgen, når jeg fortsætter den sunde livsstil! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar