09 april 2014

Onsdagsvejning og dum dag
























































Dagen startede med at jeg vågnede klokken 8, fordi det ringede på døren.. Kæreste Morten var hjemme og lukkede op.. Det var en gut fra et eller andet arkitektfirma, som skulle komme og måle lejligheden op..? Fik aldrig helt fat i, hvorfor... Da han smuttede igen efter 1 time, spurgte Morten om ikke han skulle hente rundstykker.. Og så tænkte jeg, at jeg kun ville have rundstykker, hvis vægten viste minus 7 kg eller mere, hvilket ville betyde, at jeg skulle veje 73,4 kg eller derunder.. Så da vægten viste 73,2 kg kunne jeg godt sende Morten til bageren! 

Men så sluttede den gode dag ligesom dér.. Mens ham arkitektgutten var her, ringede jeg til lægen, fordi jeg stadig hoster efter jeg lå syg for.... virkelig længe siden.. og for et par dage siden begyndte jeg at få sindssygt ondt i mine ribben,, Jeg fik en tid klokken 11 og sagde til sekretæren, at jeg ikke var helt sikker på om jeg kunne nå det, for jeg havde et møde på jobcenteret klokken 12.. Men ork, sagde hun, det kunne jeg jo sagtens.. Da jeg sad hos lægen blev klokken 11.. og den blev kvart over.. Den nåede at blive halv 12 inden jeg kom ind.. Nåh, men måtte jo bare håbe jeg nåede det.. Lægen lyttede på mig og fik mig til at puste i sådan et rør.. Men der var intet galt.. Så hun sendte mig ned for at få taget blodprøver og på sygehuset for at få taget røntgen.. Men jeg kunne jo ikke nå ned til blodprøver inden mødet på jobcenteret, så jeg måtte skynde mig på jobcenteret.. Og hold nu op et lortemøde.. Det startede fint, men så skulle hun da lige smadre mine ferieplaner, for det må jeg åbenbart ikke, når jeg er syg.. Som om jeg selv har valgt at have det sådan her.. Jeg blev så ked af det.. Og mens jeg (ja bla) sad dér og var rigtig ked af det, skulle hun da lige træde i det og sagde, at hun nok skulle sørge for, at indkalde mig til et møde i den uge jeg skulle have været på ferie, så hun er sikker på, at jeg er hjemme.. Som om jeg havde tænkt mig at gøre noget ulovligt.. 

Men der var ikke rigtigt andet at gøre, end at tage tilbage til lægehuset for at få taget (flere) blodprøver.. Da sygeplejersken tog blodprøverne blev det hele bare for meget og jeg sad bare og græd.. Hun var så sød og vi snakkede lidt om, hvorfor jeg var ked af det og hun kom med gode råd og ønskede mig held og lykke.. Og så videre til sygehuset, hvor jeg fik taget røntgenbilleder.. Men nej jeg kunne ikke tage hjem endnu.. Jeg skulle også lige på apoteket og hente hostedæmpende og smertestillende medicin.. Da jeg endelig, efter flere timer, kom hjem begyndte jeg bare at tude igen.. Ej hvor har det bare været for meget i dag.. Og jeg ved godt, at jeg ikke rigtigt har fortalt, hvorfor jeg er sygemeldt.. Men dem der har læst med længe ved at jeg tidligere har haft depression.. Og så behøver vi vidst heller ikke vade mere i dét..

Min søde kæreste snakkede med to fra HK, som jeg er medlem af, men de kunne desværre ikke hjælpe, så han har lovet at ringe til kommunen i morgen.. Han VIL have mig med på ferien - som er købt og betalt.. Og jeg vil også bare så gerne afsted.. Jobcenter trunten kunne virkelig ikke se, at man godt kan tage på ferie (og koble af og stresse af og få ny energi) når man har en depression! For hvis man kan tage på ferie (i en uge og slappe 100% af) så kan man jo også arbejde 37 timer om ugen... Jamen det er også SÅ meget det samme.......................................! Jeg bliver virkelig i dårligt humør af at tænke på det møde! Det startede ellers bare så godt.. Og så har hun sendt et slags referat fra vores møde, hvor hun har siteret mig for at sige nogle ting jeg aldrig nogensinde har sagt.. Fx. at nogle dage har jeg det "rigtig godt".. Det har jeg virkelig aldrig sagt.. Dét jeg sagde var at jeg nogle dage kun lige har energi til at stå op og måske få taget opvasken og tage et bad.. Det er ikke helt det sammen som "at have det rigtig godt" synes jeg...? Vs. andre dage, hvor jeg knap orker at stå ud af sengen.. Jeg håber aldrig nogensinde jeg skal se hende igen!

Og her til aften skulle jeg have været til pige kom-sammen-hygge.. Dét blev ligesom ikke til noget.. For det første lignede jeg en kogt reje i hovedet, fordi jeg havde grædt og for det andet havde jeg (stadig) sindssygt ondt i mine ribben.. Og så var jeg bare i rigtig dårligt humør.. Det var bare super ærgeligt, for jeg havde virkelig glædet mig til at komme afsted...! 

Og nej hvor er jeg glad for at denne her dag snart er slut og at jeg skal absolut ingen ting i morgen! Nu vil jeg gå i seng og prøve at tænke på, hvor sejt det er, at jeg har tabt 7,2 kg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar