29 april 2014

H&M - new in


























































Her er noget af det jeg købte på min lille shoppetur i H&M i sidste uge, da jeg bare skulle finde en bikini.. Jeg kan åbenbart ikke gå i H&M uden lige at finde alt muligt andet, end det jeg kom for.. ;) Jeg har forresten forelsket mig i den dér rød-orange farve.. Den er så flot!! Jeg købte også et par andre shorts.. I beige.. ;) De kostede kun 80 kroner.. Så dem skal jeg også have med på ferie! Jeg er nemlig stadig ikke meget for at gå i kjole.. Mine lår kan ikke lide det.. 

Jeg fik også købt lidt til Kæreste Mortens datter Anna.. Det viser jeg jer på et senere tidspunkt! ;) Håber hun kan lide det ;) Jeg glæder mig til at vise hende det på fredag, når hun kommer :) og så håber jeg, at hun vil have det på, så jeg kan få et billede af hende ;)

Livsstilsændringen


























































Min idé med at leve af Nupo holder altså bare slet ikke! Jeg får lyst til alt muligt, som jeg ikke skal have lyst til.. Det endte med at jeg bestilte en pizza i søndags!! :O Dét var altså ikke meningen.. Nu er jeg istedet gået over til sund mad.. Så her til morgen har jeg spist røræg og drukket 1 glas mælk! Jeg er ikke 100% sikker på min frokost endnu.. Tror det ender med noget smoothie og noget agurk.. og måske noget råkost af gulerod og æble.. Til aften skal vi have tunfrikadeller med råkost ;) ...og altså så er jeg kommet til at købe is... Startede med at tage sådan nogle små sodavandsis.. for de er altså ikke så slemme og det har bare været totalt sommer vejr! Men så kom jeg også til at købe sådan nogle fløde vaffelis... de var billige!....... ups.. men jeg har ikke spist nogle af dem.... endnu...

Det var egentlig meningen at jeg ville gå op til byen og finde en ny bikini.. men hvor sjovt er det lige at stå dér i prøverummet og ikke have barberet ben i noget der minder om 1 år, men nok nærmere er.. 2 måneder.. det ligner lidt, at jeg har pels.... Kæreste Morten har endda kommenteret det... Ups.. Måske skulle jeg snart lige tage mig sammen og få gjort noget ved det.. Hårene er så lange nu, at det faktisk er begyndt at gøre en lille smule ondt at have stramme bukser på.... så er de nok ved at være for lange, hva....? Omg.. Nåh, men i stedet for at gå op til byen kunne jeg da lige smide en vask over.. Der er lige en maskinfuld nu.. og så kunne det være at jeg skulle overveje at finde epilatoren frem??

28 april 2014

De nye shorts og lidt om at vælge den rigtige størrelse
























Jeg har shoppet.. Jeg skulle bare liiige i H&M og se, hvad de havde af bikinier fordi jeg snart skal til Mallorca.. Selvom de havde min størrelse i nogle af bikinierne, så kunne jeg ikke rigtigt lide nogle af deres bikinier.. Og den eneste jeg fandt, som var ok, den sad virkelig grimt.. Så nu må jeg en tur i Change i stedet.. Der har jeg også et gavekort til.. Nåh, men så var det jo, at jeg kom i tanke om, at jeg kun har 1 par shorts! Så jeg kiggede også lige efter shorts.. Kom hjem med 2 par.. Dem på billedet er et af dem.. Jeg havde taget størrelse 42 og 44 med ind i prøverummet, for jeg var jo sikker på jeg skulle have den størst mulige størrelse.. Men næh.. Jeg måtte ud og finde str 40...! Hallo! :D Fedt!

Dagen efter min shopping var jeg sikker på, at de shorts jeg havde købt var for små og ville sidde og stramme, så jeg prøvede dem lige igen.. Næh.. De sad fuldstændig perfekt.. Ej, hvor er det altså dejligt at jeg kan mærke på tøjet, at jeg har tabt mig, når nu jeg ikke rigtigt kan mærke det ellers..

Da jeg var lidt yngre, købte jeg alt for tit tøj, som var lidt for småt, for jeg skulle jo nok lige tabe et par kg.. de røg bare aldrig.. Og tøjet sidder jo SÅ meget pænere, hvis man vælger den rigtige størrelse og lader vær med at lyve for sig selv.. 

Jeg var inde og prøve tøj sammen med min mor og fandt en sød top.. i størrelse L.. Den kunne godt lige gå, men jeg følte mig slet ikke tilpas i den.. Der var ikke stræk i stoffet og den var meget tæt på at være for stram om maven.. Der var bare sådan en stor forskel, da jeg fik en str XL på.. Og nej, det er da ikke spor sjovt, at vide, at man skal op i XL, men der er jo ingen andre, der kan se mærket i nakken og hvis man føler sig super godt tilpas i sit tøj, så skid på størrelsen! Jeg ville jo bare gå og føle mig mega dårligt tilpas i L.. Den var bare en tand for lille.. Sådan er det, når man har store bryster og en delle på maven ;) haha.. (som forresten ER på vej væk!) Men derfor skal jeg jo stadig købe mit tøj i en ordenlig størrelse, så jeg kan passe det nu.. For det er jo NU jeg skal bruge tøjet.. Så selvom jeg er igang med at tabe mig, har jeg bare efterhånden lært, at jeg bliver nødt til at være lidt fornuftig ;) Det er jo nu jeg gerne vil bruge tøjet.. Og lige nu bruger jeg åbenbart bare XL i toppe.. Og så er det dén størrelse jeg skal købe!

Jeg skal nok huske at vise jer, hvad jeg ellers tog med mig hjem fra shoppeturen ;)

Ferien


























































Jeg har glædet mig til denne ferie siden i sommers, da jeg blev inviteret med! Nu er der kun 12 dage til vi rejser! Men nu er det sådan, at der er regler for ferie, når man er sygemeldt.. og den regel går ud på at... der ikke er nogen ferie!! Og så er det bare ærgeligt... Jeg var jo til møde på jobcenteret 9. april, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle da ingen steder! Men det skal de heldigvis overhovedet ikke bestemme..

 Jeg havde efterfølgende fået at vide, at jeg godt kunne komme med på ferien, hvis jeg meldte mig rask dagen inden jeg tog afsted og meldte mig syg igen, når jeg kom hjem.. Eneste problem var, at det skulle aftales med min sagsbehandler, som jeg bare ikke har kunnet få fat på.. (Så er det altså ikke helt nemt, vel..) Men jeg ringede derop i fredags, hvor hun åbenbart ikke var der.. (ved ikke om hun holdt en forlænget påskeferie eller hvad, for jeg kunne slet ikke komme i kontakt med hende i hele sidste uge...) Men jeg fik fat i en anden.. og hun sagde, at ja nu kunne jeg jo ikke være sikker på, at jeg bare kunne komme afsted, som jeg havde fået at vide, for det var en aftale jeg skulle lave med min sagsbehandler (som ikke var der)... Og reglen om ferie hedder, at man (hvis man er raskmeldt) skal melde ferie senest 2 uger inden man afholder sin ferie.. Og det var jo i fredags.. Og eftersom jeg ikke kunne få fat i min sagsbehandler, tog jeg sagen i egen hånd og meldte mig rask!! ....så nu er jeg 100% sikker på, at jeg skal med på ferie, for nu har jeg meldt ferie... ;) Så må jeg jo se, om jobcenteret når at få sendt mig i noget aktivering... mon dog.. ;) Det gav helt sikkert lidt ro på hele situationen, at jeg nu med 100% sikkerhed ved, at jeg skal med på denne her ferie, som jeg har glædet mig til så længe.. :) Og hvis det går helt galt, når jeg kommer hjem, så kan jeg altid sygemelde mig igen..

Jeg er spændt på at komme derned! Vi skal til Mallorca.. Planen var ellers at vi skulle til Fuerteventura og bo på R2 Hotel Bahia Playa, men prisen blev bare VED med at stige.. Så den plan blev droppet igen.. Det kan godt være, at det er et vildt lækkert hotel, men når prisen bare er sindssyg, så kan det jo ikke hjælpe noget.. Og det jeg selv forventer er bare en pool, en seng at sove i og masser af sol.. resten er bare luksus ;) Men der ser nu også lækkert nok ud, der hvor vi skal hen.. Bare tjek billederne! :) Jeg glæder mig - det er min 3. ferie sydpå, ever.. ;) 

25 april 2014

Fødselsdagsønske








































Jeg må indrømme, at jeg føler mig mere og mere gammel.. haha.. Jeg har fundet på et fantastisk fødselsdags ønske! Jeg ønsker mig at komme ind og se Cirkusrevyen! ;) Med Ulf Pilgaard og Lisbeth Dahl!! Jeg tror lidt det var fordi Kæreste Morten og jeg gik lidt amok i Linie 3 i går aftes og jeg fortalte ham, at jeg så gerne ville have set deres seneste show, men Tvilling Mie og mine forældre GAD ikke tage med mig.... :O Og så kom jeg i tanke om Cirkusrevyen, som jeg også helt vildt gerne vil ind og se.. og heldigvis lød Morten da også som om det kunne være sjovt..! (Vi skal bare lige have råd..) Og jeg kan jo ikke ønske mig billetter af mine forældre, for de har allerede givet mig en ny støvsuger i gave..

23 april 2014

Livsstilsændringen - update















































De sidste 2 uger har jeg taget 2 kg på.. Nu havde jeg jo ellers lige tabt 7 kg.. Men de 2 kg jeg har taget på føles mere som 20 kg.. Og det er ikke for at overdrive! Jeg føler virkerlig at jeg vejer 100 kg...! :S Jeg vejer altså "kun" 75 kg.. Men det føles som så meget mere.. også når jeg kigger mig i spejlet eller ser min refleksion i et vindue.. Jeg ser helt enorm ud synes jeg.. Jeg kan ikke være bekendt at tage på ferie og se sådan her ud! :( I morgen er der 16 dage til ferien.. (og 10 dage til jeg skal med Kæreste Morten til konfirmation og møde hele hans familie!) Så nu har jeg taget en beslutning!
Fra i morgen skal jeg leve af nupo! Og det er jo ikke for evigt.. Det er jo bare indtil vi skal på ferie...! Så må der da kunne nå at ske bare lidt, hva...?

Men det undrer mig faktisk lidt, at der er så stor forskel på, hvordan jeg føler mig, selvom vægten ikke er ændret.. I sommers, da jeg følte mig rigtig flot og slank vejede jeg 74-75 kg.. Det vejer jeg også nu, men jeg har aldrig følt mig federe.. Og det er selvom jeg altså har tabt 5 kg! Jeg føler virkelig, at jeg vejer 100 kg (selvom jeg aldrig har vejet det før...) men jeg har heller aldrig følt mig så tyk før.. Nu må jeg bare igang med nupoen! Det er jo mig der bestemmer, hvad jeg putter i munden..

Man er voksen når...






























































Kæreste Morten og jeg har lige været ude og købe en ny støvsuger! Det er en fødselsdagsgave fra mine forældre, selvom jeg først har fødselsdag om lidt over 3 måneder.. Men den gamle støvsuger kunne ikke mere.. Så nu har vi fået os en ny.. Den er melon gul (ja det hed farven altså) Men jeg synes den er så fin ;) Morten brød sig overhovedet ikke om farven.. Han ville hellere have den i grå.. Arj! Kedeligt..! Desuden er det mig der bruger den mest OG min gave! Og jeg besluttede at den skulle være gul! ;)

Det overraskede mig faktisk lidt, at jeg kunne blive så glad for.... en støvsuger!! Altså.. Et rengørings redskab.. Gad vide om jeg er lidt små syg?? Eller også er jeg bare blevet voksen.. Hvornår mon jeg begynder at drikke kaffe.....? ;)

17 april 2014

På vej i seng

























































Kan jeg ikke godt få lov at blive så god til at tegne!! :O Sygt jo..

Lige nu er jeg på vej i seng.. Klokken er snart 1.. Og jeg skal op klokken 8 i morgen tidlig.. Og i dag har jeg slet ikke sovet i løbet af dagen... men ok jeg sov faktisk ret længe.... sådan... enormt længe.. Jeg vågnede alt for tidligt i morges, så jeg drejede lige om på siden og sov videre.. til klokken 13.. hov.. Dét var ikke lige planen!

Men i dag har jeg fået ordnet en masse praktiske ting, som jeg ikke har haft energi og overskud til den sidste uges tid.. Jeg har blandt andet fået vasket 2x vasketøj, hængt det til tørre, luftet dyner, ryddet op, vasket op, handlet og været nede med skrald.. Dejligt at der endelig var lidt mere energi!

Og nu må jeg hellere gå i seng, så jeg er frisk til en dejlig dag i morgen med Kæreste Mortens datter Anna.. Vi skal hjem til mine forældre til noget påskefrokost.. Så i morgen bliver bare en hyggedag, men det kræver helt sikkert også energi og overskud..

16 april 2014

Tilbage fra koma



Jeg har set Luksusfælden med Amalie og nu er jeg blevet helt besat af denne sang, som de spillede på et tidspunkt i anden del af afsnittene med Amalie.. (prøv lige at være en dum gås......) nåh.. Ja vi kan jo ikke alle sammen være fantastiske? ;) 

Jeg er ved at vågne igen.. Jeg har stort set sovet konstant siden i onsdags, hvor jeg var ved lægen og fik nogle smertestillende, fordi jeg havde sindssygt ondt i mine ribben.. I dag har jeg kun taget én smertestillende.. Normalt må man tage 3 om dagen.. Så nu er jeg rent faktisk vågen! De har bare gjort mig SÅ træt, at jeg ikke har lavet andet end at sove.. Jeg har virkelig følt mig som en zombie! Og det er virkelig kommet helt bag på mig, når Kæreste Morten kommer ind på soveværelset til mig og spørger, om det er ok at han laver computer / ser fodbold... Øøøh... selvfølgelig er det ok! Jeg ligger bare i koma inde på soveværelset.. Og så synes han selv at HAN er nedern... Øh nej skat.. Du må lave lige hvad du har lyst til, mens jeg bare ligger her og er zombie-agtig.. Han er så dejlig ;)

Jeg har brugt de få vågne timer på at se serier.. Både lidt på Viaplay, TV2 Play, Nutv og fra min eksterne harddisk.. Jeg har blandt andet set The Rachel Zoe Project og jeg kan bare ikke lade vær med at få lyst til at have burgundy (bordeaux) neglelak på og bande hele tiden... haha.. Ej er jeg den eneste, der bliver lidt som de er i serien jeg følger med i.....? Jeg mangler et par ray ban...... Det er btw en skøn serie.. Jeg elsker Rachel... og Taylor og Brad.... ...og Rodger.. OMG og Joey!! .......jeg bliver nødt til at se et afsnit mere!

11 april 2014

Energiniveau 0
































Jeg ringede til lægen i dag for at få svar på blodprøver og røntgen.. Og som forventet var der ikke noget galt.. Jeg spurgte lægen om muligheden for, at det er en fibersprængning og lægen svarede, at det lød som om det sagtens kunne være tilfældet.. Og jeg kan virkelig ikke se, hvad det ellers skulle være.. For det gør så sindssygt ondt - jeg har aldrig haft så ondt ever! Heldigvis har jeg fået både hostedæmpende og smertestillende! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden!
Men de smertestillende gør mig også helt vildt træt, så jeg har faktisk ikke lavet andet end at sove de sidste par dage.. Derfor er her også lidt stille herinde.. Lige så snart jeg får lidt mere energi skal jeg nok vende tilbage!

09 april 2014

Onsdagsvejning og dum dag
























































Dagen startede med at jeg vågnede klokken 8, fordi det ringede på døren.. Kæreste Morten var hjemme og lukkede op.. Det var en gut fra et eller andet arkitektfirma, som skulle komme og måle lejligheden op..? Fik aldrig helt fat i, hvorfor... Da han smuttede igen efter 1 time, spurgte Morten om ikke han skulle hente rundstykker.. Og så tænkte jeg, at jeg kun ville have rundstykker, hvis vægten viste minus 7 kg eller mere, hvilket ville betyde, at jeg skulle veje 73,4 kg eller derunder.. Så da vægten viste 73,2 kg kunne jeg godt sende Morten til bageren! 

Men så sluttede den gode dag ligesom dér.. Mens ham arkitektgutten var her, ringede jeg til lægen, fordi jeg stadig hoster efter jeg lå syg for.... virkelig længe siden.. og for et par dage siden begyndte jeg at få sindssygt ondt i mine ribben,, Jeg fik en tid klokken 11 og sagde til sekretæren, at jeg ikke var helt sikker på om jeg kunne nå det, for jeg havde et møde på jobcenteret klokken 12.. Men ork, sagde hun, det kunne jeg jo sagtens.. Da jeg sad hos lægen blev klokken 11.. og den blev kvart over.. Den nåede at blive halv 12 inden jeg kom ind.. Nåh, men måtte jo bare håbe jeg nåede det.. Lægen lyttede på mig og fik mig til at puste i sådan et rør.. Men der var intet galt.. Så hun sendte mig ned for at få taget blodprøver og på sygehuset for at få taget røntgen.. Men jeg kunne jo ikke nå ned til blodprøver inden mødet på jobcenteret, så jeg måtte skynde mig på jobcenteret.. Og hold nu op et lortemøde.. Det startede fint, men så skulle hun da lige smadre mine ferieplaner, for det må jeg åbenbart ikke, når jeg er syg.. Som om jeg selv har valgt at have det sådan her.. Jeg blev så ked af det.. Og mens jeg (ja bla) sad dér og var rigtig ked af det, skulle hun da lige træde i det og sagde, at hun nok skulle sørge for, at indkalde mig til et møde i den uge jeg skulle have været på ferie, så hun er sikker på, at jeg er hjemme.. Som om jeg havde tænkt mig at gøre noget ulovligt.. 

Men der var ikke rigtigt andet at gøre, end at tage tilbage til lægehuset for at få taget (flere) blodprøver.. Da sygeplejersken tog blodprøverne blev det hele bare for meget og jeg sad bare og græd.. Hun var så sød og vi snakkede lidt om, hvorfor jeg var ked af det og hun kom med gode råd og ønskede mig held og lykke.. Og så videre til sygehuset, hvor jeg fik taget røntgenbilleder.. Men nej jeg kunne ikke tage hjem endnu.. Jeg skulle også lige på apoteket og hente hostedæmpende og smertestillende medicin.. Da jeg endelig, efter flere timer, kom hjem begyndte jeg bare at tude igen.. Ej hvor har det bare været for meget i dag.. Og jeg ved godt, at jeg ikke rigtigt har fortalt, hvorfor jeg er sygemeldt.. Men dem der har læst med længe ved at jeg tidligere har haft depression.. Og så behøver vi vidst heller ikke vade mere i dét..

Min søde kæreste snakkede med to fra HK, som jeg er medlem af, men de kunne desværre ikke hjælpe, så han har lovet at ringe til kommunen i morgen.. Han VIL have mig med på ferien - som er købt og betalt.. Og jeg vil også bare så gerne afsted.. Jobcenter trunten kunne virkelig ikke se, at man godt kan tage på ferie (og koble af og stresse af og få ny energi) når man har en depression! For hvis man kan tage på ferie (i en uge og slappe 100% af) så kan man jo også arbejde 37 timer om ugen... Jamen det er også SÅ meget det samme.......................................! Jeg bliver virkelig i dårligt humør af at tænke på det møde! Det startede ellers bare så godt.. Og så har hun sendt et slags referat fra vores møde, hvor hun har siteret mig for at sige nogle ting jeg aldrig nogensinde har sagt.. Fx. at nogle dage har jeg det "rigtig godt".. Det har jeg virkelig aldrig sagt.. Dét jeg sagde var at jeg nogle dage kun lige har energi til at stå op og måske få taget opvasken og tage et bad.. Det er ikke helt det sammen som "at have det rigtig godt" synes jeg...? Vs. andre dage, hvor jeg knap orker at stå ud af sengen.. Jeg håber aldrig nogensinde jeg skal se hende igen!

Og her til aften skulle jeg have været til pige kom-sammen-hygge.. Dét blev ligesom ikke til noget.. For det første lignede jeg en kogt reje i hovedet, fordi jeg havde grædt og for det andet havde jeg (stadig) sindssygt ondt i mine ribben.. Og så var jeg bare i rigtig dårligt humør.. Det var bare super ærgeligt, for jeg havde virkelig glædet mig til at komme afsted...! 

Og nej hvor er jeg glad for at denne her dag snart er slut og at jeg skal absolut ingen ting i morgen! Nu vil jeg gå i seng og prøve at tænke på, hvor sejt det er, at jeg har tabt 7,2 kg!

Privacy please























































Der sidder en fremmed mand i vores stue... Han skal måle hele lejligheden op.. Fik aldrig helt fat i hvorfor.. Han har været her i 55 minutter og det burde tage 1 times tid, så jeg sidder bare og håber på det passer.. Jeg nægter at gå på wc mens han er her...! Heldigvis er Kæreste Morten hjemme i dag!

Og så har jeg en tid ved lægen klokken 11, fordi jeg har hostet i halvanden måned nu.. Det er ret irriterende og det må bare gerne stoppe nu.. Jeg har fået helt sindssygt ondt i mine ribben i højre side.. Så nu er det bare ikke sjovt mere!

08 april 2014

På repeat



Jeg har fået en ny yndlingssang.. Den kører på repeat nu.. Det var Kæreste Morten, der spillede den for mig tidligere her til aften inden der kom fodbold ;) Jeg er ked af, at jeg ikke får opdateret så meget.. Synes ikke rigtigt der er noget at fortælle.. Der sker ikke så meget.. Ud over en masse blodprøver hele tiden.. Er virkelig begyndt at hade, at få taget blodprøver! 

07 april 2014

Christopher portrættet



Jeg er gået i "Christopher-mode".. Jeg er jo også igang med et portræt af ham.. Og mens jeg sidder og tegner hører jeg hans nye album.. Favoritsangen er stadig Waterfall! Jeg tegner portrættet efter den nye metode jeg har lært, hvor man starter med at male de mørkeste skygger først med en meget lys blyant.. og så arbejder man mere og mere dybde på.. Derfor ser tegningen lidt fesen ud lige nu.. ;) Jeg elsker at se ansigtet forme sig på papiret..!


04 april 2014

Bla bla tegneteknikker bla































Ja jeg er ...faktisk ikke særlig ked af, at det her er det eneste jeg snakker om for tiden.. ;) Jeg har shoppet lidt i dag, men kun nye tegneartikler.. Jaaah.. Og så er jeg igang med at lære en helt ny tegneteknik.. Det er faktisk lidt svært, når jeg har udviklet min helt egen måde at tegne på gennem de sidste 12 års tid.. Men jeg har jo aldrig fået undervisning i at tegne, så det er da lidt sjovt at lære nogle nye teknikker og se nogle gode tricks, så mine tegninger kan blive endnu bedre! Bare se min bold på billedet.. Nr. 1 er før jeg lærte den nye teknik og nr. 2 er efter (den er bare ikke færdig endnu..) Man kan godt se lidt forskel.. Jææ!! ;) Jeg kan næsten ikke vente på at øve mig på Christopher ;) haha..

Men nu vil jeg gå i seng.. Vi har Mortens datter, Anna, i denne weekend og hun kom allerede i seng 20:30.. Hun plejer først at komme i seng mellem klokken 21 og 22 så hun vågner med garanti vildt tidligt i morgen.. Så det er bare med at få lidt søvn ;)

03 april 2014

Tegning: Christopher's nuddel hår..


























































Jeg har været helt ufattelig træt de sidste par dage.. Især i går var det rigtig slemt.. Puha.. Var virkelig bare helt slaske.. Orkede ikke engang at rejse mig fra sengen :S I dag har jeg heldigvis lidt mere energi, men kun lidt.. 

I går aftes fik jeg også pludselig mere energi og så kunne jeg da slet ikke sove.. great.. Men jeg gik igang med en tegning, som skal fungere som en slags øve-tegning, så jeg kan lærer at tegne på en ny måde og blive bedre til at tegne hår.. Og det er Christopher's nuddelhår jo perfekt til ;) haha.. Ja, jeg har hørt "First like".. Jeg har faktisk også set "Jeg er Christopher" på dr3... og så blev jeg jo nødt til også lige at høre hans nye album.. Og nu er jeg blevet helt vild med "Waterfall".. Ak ja..

Jeg fandt en ny side tirsdag aften, hvor man kan lære at tegne.. og det er faktisk ret sjovt at følge med, for selvom jeg godt kan tegne, så har jeg jo aldrig lært teknikkerne osv, så det er jeg ved at kigge nærmere på.. Det er også derfor jeg lige skal øve mig og det kommer til at gå ud over Christopher.. ;) Siden hedder forresten Five Pencil Method (fordi man bruger 5 forskellige blyanter) og metoden går egentlig ud på at bygge skyggerne gradvist op, som jeg allerede gør i forvejen, men jeg plejer kun at bruge én blyant.. Nu skal jeg til at starte med en helt lys blyant og arbejde skyggerne op i styrke med mørkere og mørkere (blødere) blyanter, så jeg skal vænne mig fra at trykke hårdt og blødt, men bare skifte til den rigtige blyant.. Bla bla bla.. I kan jo selv kigge forbi siden ;)

01 april 2014

My beauty routine






















Jeg har aldrig haft problemer med acne, kun de sædvanlige teenage-bumser.. Men jeg har faktisk ikke brugt nogle specielle produkter til min hud siden engang i teenageårene, hvor jeg var ved at blive sindssyg over, at den ene bums afløste den anden.. Og jeg synes det var SÅ snyd, at Tvilling Mie aldrig havde bumser.. Og hun var bare ligeglad med at rense sin hud med produkter.. Jeg var mega misundelig, for jeg følte jo virkelig at jeg gjorde noget for, at jeg ikke skulle have bumser.. Mie kan stadig i dag flippe helt ud over, når hun får en bums - "OMG jeg har den STØRSTE bums!!!"... og så kigger man på hende og tænker... HVOR?? ...og så er det bare den mindste lille hudorm man nogensinde har set! Den er så lille, at den næsten er usynlig... omg Mie! haha ;)

Men de sidste par måneder blev jeg pludselig total teenage-angrebet og nu er jeg altså 28.. Jeg har ikke haft problemer med den slags i mange år.. Men det fik mig til at tænke, at det faktisk kunne være rart med nogle lækre produkter til min hud.. Så jeg gik i Matas og købte serien fra L'oréal Sublime Fresh.. Det er en gel wash, en toner og en Trible Active dag- og natcreme.. Jeg har engang haft en dagcreme fra samme serie og den var jeg rigtig glad for.. Derfor var det ikke svært at vælge, hvilke produkter jeg ville købe.. :) Og hurra, nu er min hud blevet pæn igen!

Shopping i Næstved Storcenter



















































































Min shoppetur i går med Veninde Camilla og Tvilling Mie var super hyggelig og jeg kom hjem med nogle ret lækre ting! ;) Jeg elsker, når jeg bare finder det jeg leder efter! Jeg fik et par nye jeans fra Gina Tricot.. Altså i virkeligheden ville jeg gerne have haft de helt mørkeblå jeans, men dem havde de kun tilbage i størrelse 34 og 38.. Og dem kan jeg altså ikke mase mig ned i.. Men de havde heldigvis det andet par i min størrelse :) Jeg ledte også efter et par nye flade sko - ballerinaer eller forårs støvler.. Og selvfølgelig have H&M et par søde ballerinaer (og de er så dejlige at have på.. de føles lidt som at have sutsko på ;D hehe) Og så forelskede jeg mig fuldstændig sindssygt i trøjen med pailetter på!! Normalt synes jeg altså at 249 kroner er for meget for en trøje.. Men jeg var fuldstændig ligeglad med prisen, for den skulle bare med mig hjem! ;) Pailetblusen og resten var ikke ting jeg stod og manglede som sådan, men det er jo ikke en rigtig shoppetur, hvis man ikke køber de ting man synes er fine, vel?? Altså det er vel lidt dét, der er meningen med en shoppetur..? At man falder over ting, som man synes er lækre og så køber man dem... :D Jeg hader, når man er ude og shoppe og man enten ikke har nogle penge, eller man har besluttet, at man KUN skal have et par nye jeans fx.. Så er det bare ikke en rigtig shoppetur.. Så er det lidt som at gå i Netto og hente mælk.. Borring!