06 marts 2014

Sygdom er spild af liv































































Jeg har ligget i min seng hele dagen..igen.. På nær da jeg lige var oppe og hente noget at spise OG da jeg skulle veje mig.. Jeg er 400 gram fra mit næste delmål!! Det er jo helt vildt lækkert! Men samtidig har jeg virkelig meget lyst til.... ALT - bare det ikke er sundt.. :S

Jeg sidder og føler mig lidt ulækker.. Jeg har lyst til junk, jeg har ikke vasket hår siden weekenden, min næse er helt stoppet og så har jeg også lige fået mens... Det kører bare for mig altså...! I virkeligheden vil jeg bare gerne være rask og ud og løbe en tur, så jeg kan smide de næste 400 gram!

Jeg snakkede med Tvilling Mie for lidt siden og fortalte også hende, at jeg kun er 400 gram fra mit næste mål.. "Kan du SÅ komme ud og løbe en tur!".....men Mie jeg er jo syg....... 

Jeg skal have suppe til aften... suppe... Arj, hvor lyder det bare overhovedet ikke som noget jeg gider, altså... Faktisk er jeg ikke engang sulten.. Jeg spiste 2 grov flütes med smør og ost tidligere i dag.. Bilder mig selv ind, at det er sundt!.... Det var jo GROVflütes... og ost er sundt! Og så slemt er lidt smør da heller ikke.... men mon ikke det går.. Eeeeej de skide cravings... "Nu har jeg jo spist smør, så kan jeg også lige så godt fylde mig med pizza og nachos med ost og ristet hotdogs med det hele og lasagne og chips og chokolade...og hvor er det synd for mig!"......ok jeg er måske lidt sulten...? Men øv hvor er det irriterende at have lyst til alt muligt ulækkert som i virkeligheden slet ikke smager særlig godt.. hvis man sådan tænker over det.. -og min hjerne tænker - "hvem prøver du at snyde, det smager fantastisk!"..

I går fik jeg helt VILDT meget lyst til chokolademousse... Og Kæreste Morten blev ved med at spørge, om det var nu jeg gik ned og handlede ind til det... Nej!.... for det skal vi ikke have!...... og så gik han i seng :b 

Jeg plejer altid at lave noget lidt lækkert til når Bonusdatter Anna kommer hver anden weekend.. Men i morgen skal vi faktisk have tærte med spinat...! Og så plejer hun at få et kinderæg mens der er Disney Sjov.. Og så har Morten lavet pandekager de sidste 2 gange.. men det skal vi altså ikke have i denne weekend.. Det er jo i virkeligheden mest for Annas skyld, men hun er for mæt til at spise dem..

Arj og nu er klokken allerede 18 og jeg orker ikke rigtigt at rejse mig for at varme suppe.. det er også som om sulten forsvandt lidt igen.. Måske er jeg bare tørstig..? 

Nu vil jeg lave mig en stor kande kold saftevand, finde min næsespray og se hele denne uges Paradise Hotel på Viaplay og putte videre i sengen indtil Kæreste Morten kommer hjem omkring klokken 23.. og så vil jeg huske at kigge på billedet af den flade mave ovenover og minde mig selv om, at jeg ikke skal spise alt muligt junk..!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar