12 august 2013

Om at blive træt i hovedet?







































Så blev det hverdag igen efter en fantastisk ferie.. Kæreste Morten og jeg kom hjem fra Rhodos i torsdags omkring klokken 14:10.. Hans mor hentede os i lufthavnen og kørte os hjem til dem.. Vi fik lige trillet kufferterne ind og så kørte vi hjem til hans x, Katrine, for at hente hans dejlige datter, Anna.. Det var så lige første gang jeg mødte Katrine..! ...bliver i også lidt nervøse over sådan noget? Puha.. og så efter en 3 timer lang flyvetur (har jeg sagt, at jeg hader at flyve?) I det mindste virkede hun rigtig sød.. Så var vi sammen med Anna indtil omkring klokken 20, hvor vi afleverede hende igen.. Anna er 1 år og 7 måneder.. og man er jo bare på konstant med en lille pige i den alder.. Så var bare helt færdig.. Ville bare gerne hjem i min egen seng og sove.. Så det kom jeg.. Dagen efter - altså fredag - skulle vi på den igen, for Morten skulle nemlig med sit fodboldhold til Hardi Cup i Nørre Alslev.. Fodbold og druk hele weekenden.. og jeg skulle da med.. Det foregår så i campingvogn (eller telt).. jeg hader camping........ men jeg tog med.. men var bare stadig ret smadret og er i forvejen nok ikke så god til dét med at have mennesker omkring mig konstant.. Jeg bliver bare så træt i hovedet og for at være ærlig, så dræner det mig for energi - ikke fordi jeg ikke hygger mig eller ikke bryder mig om dem jeg er sammen med - sådan er jeg åbenbart bare indrettet? Og der var heller ikke så vildt meget gang i de andre.. Jo om fredagen.. men tror nogle af dem fortrød at have drukket så meget og længe, da de blev vækket igen klokken 7:30 for at kunne spille kamp klokken 9... Jeg er glad for, at jeg kom i seng omkring klokken 23.. ;) Det var en dejlig, men også lidt hård weekend og jeg havde bare brug for at være alene i går, da vi kom hjem.. Det syntes Morten ikke var så fedt, men sådan havde jeg det bare.. Måtte forsikre ham om, at jeg ikke var træt af ham og ikke ved at gå fra ham, men bare engang i mellem har brug for at være mig selv.. Jeg lader bare bedst op på den måde..

Og nu er det mandag morgen og hverdag og jeg skal i skole.. Jeg skal møde klokken 9.. Om lidt over 1 time.. Så det kunne være jeg skulle begynde at tænke på at komme lidt i sving...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar